BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger to efterskolelærere til at dække primært engelsk og dansk.
Kan du undervise i andre fag/valgfag vil vi også gerne høre om disse.
ANSØGNINGSFRIST: 12. juni 2024
Vestbirk Musik- & Sportsefterskole søger to lærere pr. 1. august 2024 i to faste stillinger.
Vi søger lærere, der har en stærk interesse i efterskolelivet og i at arbejde med unge mennesker. Vi vægter fællesskab, faglighed og tillid mellem elever og ansatte højt, og derfor er personligt engagement afgørende.
Du skal kunne varetage undervisningen i dansk og/eller engelsk på 10. klasse-niveau og føre elever til de afsluttende mundtlige prøver. Der vil være mulighed for at undervise i andre fag efter aftale. Du vil blive en del af velfungerende fagteams, hvor undervisningsmateriale og forberedelse af eksamen foregår sammen med de erfarne lærere i teamet. Til jobbet knytter sig almindelige tilsynsopgaver og kontaktlærerfunktion.
Vestbirk Musik- & Sportsefterskole er en bogligt orienteret efterskole med 180 elever. Med udgangspunkt i Grundtvigs tanker om livsoplysning vil vi gennem kulturelle, sociologiske og psykologiske elementer åbne elevernes verden og ruste hver enkelt elev til livet efter Vestbirk. Efterskolen ligger i Søhøjlandet og vi tror på ordentlighed, gode manérer og en varm og omsorgsfuld omgangstone.
Vi kan godt li’ værdien af en fælles historie, der hvert år skrives et nyt kapitel til. Samtidig sætter vi en ære i at være med på noderne og hele tiden udvikle os.
Samtaler afholdes løbende og vi ansætter når vi har fundet de rigtige kandidater.
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte viceforstander Kim Jürgensen på kj@vmse.dk.
Skriftlig ansøgning og CV sendes til: kontor@vmse.dk.
Se mere om Vestbirk Musik- & Sportsefterskole på www.vmse.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Horsens Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vestbirk Musik- & Sportsefterskole Selvejende Institution, Søvejen, 8752 Østbirk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6058852