Pædagogisk leder til fase 1 og SFO på Brædstrup Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pædagogisk leder søges til fase 1 og SFOen på Brædstrup Skole pr 1.10.2023.
Vi søger en engageret og relationel stærk person, der måske har erfaring fra en tidligere lederstilling, men som helt sikkert har en anerkendende tilgang til børn og forældre og ved at alle børn gør deres bedste for at lykkes.

Som pædagogisk leder, skal du indgå i et ledelsesteam på fire og være medudvikler af skolen på alle pædagogiske og strategiske parametre.
Din fornemste opgave vil være at understøtte og fortsætte den pædagogiske udvikling i fase 1 og skolens sfo og kvalificere vores læringsmiljøer, så vi understøtter alle børnenes læring og trivsel.
Som afdelingsleder besidder du overblik og kan bevare roen og en anerkendende tilgang, også i pressede situationer. Du skal være interesseret i skolens drift og være i stand til at varetage diverse administrative opgaver ifm. planlægning og løbende drift.

På Brædstrup Skole arbejder vi med at koble vores almene didaktik med specialpædagogiske redskaber. Det gør vi gennem en Nest-inspirereret pædagogik og gennem et sikkert fokus på en ressourcebaseret tilgang til børn og forældre. Vi er organiseret i 2 faser. Fase 1 som er 0.-4. årgang og fase 2 som er 5.-9. årgang. Du skal arbejde videre med vores PLFer omkring årgangene og vi arbejder med data som grundlag for at udvikle de allerbedste muligheder for elevernes udvikling og læring. Vi er bl.a. optagede af at skabe fællesskabende praksisser med deltagelsesmuligheder for alle, at skabe gode bæredygtige relationer, tydelig klasseledelse, at skabe tydelig læringsfokus for eleven, anvendelse af feedback og løbende evalueringer.

Du skal lede og indgå i det fortsatte arbejde med at kvalificere dette, så vi fastholder vores høje ambitioner både når det gælder faglighed, trivsel og personlig mestring. Det betyder at:
 

  • Du har interesse i og kompetencer til at skabe positive og involverende processer, og du motiverer til følgeskab sammen med skolens ledelse og skolebestyrelse
  • Du har både didaktisk og pædagogisk indsigt. Du kan vejlede og supervisere medarbejdere i opgaveløsningen, samt være en sparringspartner for personalet
  • Du har gode kommunikationsevner – mundtligt og skriftligt
  • Du har stærke kompetencer i at samtale med børn og forældre, også når det er svært
  • Du er struktureret, god til at skabe overblik, prioritere og kan følge op på dine arbejdsopgaver i en kompleks hverdag
  • Du kommer med positiv erfaring omkring lærer-pædagog samarbejdet, og du forstår og anerkender pædagogernes faglighed ind i skolen
  • Du er synlig både over for børn, personale og forældre, og har fokus på menneskers potentialer og resurser
  • Du er i stand til at reflektere over egen praksis.
  • Du stempler ind på ledelsesværdier som ordentlighed, dialogsøgende, ambitiøs, tydelighed og en anerkendende tilgang.
  • Du er en som også tager tjansen, så du ind i mellem tager fat sammen med personalet i undervisning og sfo

Dine hovedopgaver vil bl.a. være:
 
  • at være leder af vores indskoling og sfo med alle de opgaver, der hører til at sikre en god og stabil drift
  • at tænke i løsninger og implementeringer i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer
  • sammen med dit lederteam at være medskaber af et engageret, fleksibelt og udviklingsorienteret miljø med fokus på dialog og tillid til mennesker
  • at facilitere meningsskabende processer, hvor du som leder kan have mange bolde i luften og samtidigt bevare overblikket  
  • at være tæt på og fortsætte udviklingen af skolens professionelle læringsfællesskaber
  • at have fokus på dataindsamling og databearbejdning med henblik på elevernes læring og trivsel
  • at være ansvarlig for samarbejdet med børnehaven og overgangen fra børnehave til skole.
  • at være medansvarlig for planlægning af skoleåret – og løbende ændringer.

Vi skal have den rigtige person med de rigtige lederevner, og opgaver ville derfor kunne justeres og tilrettes afhængig af kompetencer.

Ansættelse:
Tiltrædelse: 1. okt. 2023
Aflønning efter gældende overenskomst

Ansøgningsfrist: torsdag den 21. august 
Ansættelsessamtaler:  1. samtale: torsdag den 24. august (eftermiddag). Evt. 2. samtale: tirsdag den 29. august (eftermiddag).
Vi ser gerne at ansøgere besøger skolen. Vi er tilbage fra d. 8/8-23
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til pædagogisk leder Mette Brunberg tlf: 76291670 eller til skoleleder Anders Høiberg tlf: 76291684

Brædstrup Skole er en folkeskole med ca. 480 elever. Skolens værdigrundlag bygger på Horsens Kommunes 4 værdier: helhed, respekt, kvalitet og resultat.
Skolen er beliggende i et naturskønt område i den nordlige del af Horsens Kommune og ligger centralt i forhold til såvel Horsens, Skanderborg, Silkeborg som Århus.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Niels Wongesvej 7, 8740 Brædstrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://horsens.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=c7b09e49-84a3-47e4-840c-7e5dbdecf607

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5876253

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet