Horsens Kommune: Dagplejer til Dagtilbud Østbirk

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Dagplejer til Dagtilbud Østbirk

Er du bosat i Østbirk Skoledistrikt – så har vi brug for dig hvis:

  • Du ønsker at give børn en god start på livet
  • Du er fuld af nærvær og omsorg i dine relationer til børn
  • Du glædes og begejstres på børnenes vegne og af det I skal lave sammen.

Og så har vi brug for dig, hvis du har lyst og mod til alt det der sker i et spændende og værdifuldt samarbejde med dagplejekolleger, institutionspersonale, ledelse og ikke mindst med børnenes forældre.

Du er en nøgleperson for børn og forældre:
Da du er sammen med børnene i dit eget hjem, bliver det nærmest en livsstil at være dagplejer – en livsstil og et professionelt arbejde, hvor du får stor betydning for børnene og deres forældre i deres første år som familie. Du kommer tæt på dem og gør en forskel for dem. Det er et stort, men vigtigt ansvar at påtage sig.

Det siger dine kolleger om dig:
  • Du skal være glad, positiv og have lyst til at samarbejde i et læringsfællesskab med os.
  • Du skal være vild med at bruge naturen – ikke bare din egen have, men også den omkringliggende natur i Østbirk.
  • Du skal være ”nede i børnehøjde” dvs. at du skal gøre dig umage med at forstå børnenes intentioner og perspektiver.

Det siger dine kolleger om jobbet som dagplejer:
  • ”Det er fedt at kunne planlægge sin egen dag efter det min børnegruppe har brug for”.
  • ”Jeg gør en forskel for både børn og forældre med den tætte kontakt i det nære miljø”.

Det formelle:
  • Som dagplejer har du 4 indskrevne børn, og du skal kunne modtage et 5. barn som gæstebarn.
  • Du arbejder i eget hjem og har en arbejdsuge på 48 timer, og opsparer samlet 7 afspadseringsdage om året. Arbejdstiden er fleksibel mellem 6.00-17.00 i forhold til forældrenes pasningsbehov. Det betyder at ”mødetiden” kan variere dag for dag.
  • Du har et særligt skattefradrag til de udgifter du skal afholde til forplejning af børnene, vedligehold af dit hjem m.m.
  • Udover at arbejde i eget hjem mødes dagplejen i heldagslegestue en gang om måneden og mødes på institutionens legepladser.
  • Du vil løbende få professionel sparring både via besøg samt møder online.


Dit hjem:
  • For at blive dagplejer skal dit hjem godkendes. Der er forhold, der skal være opfyldt inden vi kan tilbyde ansættelse. Det betyder bl.a.
  • Dit hjem har gode fysiske rammer, både indendørs og udendørs, så du kan tilbyde et alsidigt stimulerende læringsmiljø for børnegruppen.
  • Du og din familie er indstillede på, at du åbner jeres hjem som professionelt offentligt tilbud.
  • Dit hjem er røgfrit.


Ønsker du at vide mere om stillingen og Dagtilbud Østbirk, er du velkommen til at kontakte:
Dagtilbudsleder Gitte Werborg på 30674043, læg evt. en besked.
 
  • Ansøgningsfrist er d. 15. oktober 2023 – Vi holder løbende samtaler undervejs, så skynd dig at sende en ansøgning.
  • Kommer du i betragtning til en ansættelsessamtale, vil du blive kontaktet med henblik på gennemsyn af din bolig inden samtalen.
  • Opstart i stillingen 1. december eller før.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst



 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Horsens Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Horsens Kommune, Storegade 51, 8752 Østbirk

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://horsens.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=d43d57cc-377a-4808-bc85-369cb2093726

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5910084

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet